Lotus

Sid på gulvet med strakte ben. Bøj højre ben og læg hælen under venstre lår. Bøj venstre ben og læg venstre fod op på højre lår. Med begge hænder tages fat om højre fod idet foden forsøges placeret på venstre lår. Begge fodsåler skal vende op ad mod loftet.

Det er vigtigt at ryggen holdes helt lige og at åndedrættet er dybt og roligt. Læg håndryggene på knæene, så håndfladerne vender op ad mod loftet. Luk øjnene og placer tommelfinger på pegefinger som symbolsk forener selvet med det guddommelige princip.

I starten kan stillingen måske kun udføres i få sekunder og når du går ud af øvelsen, skal du igen tage fat om højre fod og langsomt sænke den i gulvet.

Øvelsen kan udføres igen, men denne gang ved at du først bøjer højre ben.

Virkning

Denne øvelse er især brugbar som meditationsstilling. Den kræver en god fysisk fleksibilitet, især i fod-, knæ- og hofteled. Ved manglende fleksibilitet kan øvelsen udføres som halv-lotus, dvs. du sidder, så blot den ene fodsål vender op ad mod loftet, det andet ben er ind under modsatte lår.

næste side


kroppens-energier.dk • Forfatter: Benthe Ploug • Tegninger: Lisbeth Frimer