Frugten

Stå med fødderne adskilte ca. 1/2 meter, hænderne foldede foran maven. På en dyb udånding bøjer du overkroppen fremover, bøjningen skal komme fra hoften så ryggen holdes lige, knæene skal bøjes og armene være parallelle til gulvet. Dernæst sætter du toppen af hovedet i gulvet med de foldede hænder placeret således, at de hviler på baghovedet og støtter i gulvet, stræk ud i knæene. Bliv i stillingen i 3-5 sekunder og mærk strækket på bagsiden af kroppen og presset på toppen af hovedet. På indåndingen løftes overkroppen med lige ryg og armene strakte i højde med skuldrene. Når du har rejst dig helt op, sænkes armene foran maven.

Virkning

Øvelsen er god til at samordne 1. og 7. chakra. Musklerne bag på benene strækkes igennem. Blodtilførslen til hovedet stimuleres. Øvelsen kan benyttes ved træthed, hovedpine, nedsat koncentrationsevne, indlæringsvanskeligheder.

næste side


kroppens-energier.dk • Forfatter: Benthe Ploug • Tegninger: Lisbeth Frimer