Farveterapi

Ved at referere til de nævnte fysiske og psykiske lidelser beskrevet i de forskellige kapitler, finder du f.eks. farven blå ud fra, at du ofte lider af halsbetændelse samt farven rød, fordi du ofte psykisk ikke er tilstedeværende.

1. Fyld en gennemsigtig 1/4 liter flaske med kildevand. Foran flasken sætter du en sleben krystal og ved belysning af denne, finder du den farve i spektret, du vil have frem. Vandet i flasken skal påvirkes af farven i mindst 1 døgn. Vandet skal drikkes slurkvis i det følgende døgn. Gentag denne proces i 6 uger.

2. Anskaf en ædelsten, f.eks. rød rubin til balancering af 1. chakra og bær den mod huden i mindst 28 dage.

Disse 2 terapier har i mange tilfælde vist sig effektive i helbredelsesøjemed. De kan sammenkobles med den healingsmeditation, der er beskrevet til 5. chakra ved at indflette de farver, du ønsker der skal fremmes.

Til yderligere nuancering af en helbredelsesproces kan komplementærfarverne findes ved:

Midt på et stort stykke hvidt papir males en rund cirkel med den farve du mener skal fremmes. Cirklen skal fyldes helt ud af farven. Hæng papiret op på en hvid væg i øjenhøjde og iagttag farven intenst i ca. 1/2 minut. Flyt derefter blikket til den hvide væg, og nu vil komplementærfarven træde frem. Lad os sige du valgte en grøn farve, og ganske klart træder dens komplementærfarve rød frem som en cirkel på væggen. Dvs. hvis du ingen healingseffekt fik ved at benytte den grønne farve, bruger du nu den røde i stedet eller sammen med.

næste side


kroppens-energier.dk • Forfatter: Benthe Ploug • Tegninger: Lisbeth Frimer