Månestilling

Sid på gulvet med benene bøjet ind under dig. Bøj overkroppen fremover, så panden hviler i gulvet foran knæene. Fingrene skal flettes ind i hinanden bag på ryggen. Saml skulderbladene og ret armene strakte op over hovedet, hænderne skal fortsat holdes foldede. I denne stilling trækker du vejret meget hurtigt ind og ud gennem næsen, så en pustende lyd fremkommer. Du hyperventilerer i 5-15 sekunder og holder derefter vejret inde i 5-10 sekunder. På udåndingen sænker du armene, så de hviler bag på ryggen. Lig lidt i denne stilling med almindeligt åndedræt.

Gentag øvelsen 3-5 gange.

Virkning En meget effektiv øvelse til afhjælpning af hovedpine og migræneanfald. Øvelsen kan bruges til såvel forebyggelse af hovedpine og migræne, som når smerterne er der. Under udførelsen fremmes blodtilførslen til hovedet, hvorved blodkarrene i hjernen udvides. Indsnævring af hjernens blodårer er ofte skyld i hovedsmerter.

næste side


kroppens-energier.dk • Forfatter: Benthe Ploug • Tegninger: Lisbeth Frimer