Ploven

Lig fladt og afslappet på ryggen. Løft begge ben 90 grader og sving benene over hovedet og læg tæerne i gulvet. Knæene skal være strakte. Støt evt. med hænderne over lænden eller i hoften. Stillingen holdes med normalt, roligt åndedræt.

Da øvelsen ligesom Skulderstand er meget kraftig, skal den kun udføres én gang. Stillingen kan holdes mellem 5 sekunder og 5 minutter.

En variation af denne øvelse kan udføres ved, at du i stillingen sænker knæene i gulvet, så de hviler på begge sider af ørerne.

Da øvelsen er meget kraftig, skal den kun udføres én gang. Hvor lang tid du kan holde stillingen, afhænger af hvor god fysisk form du er i, men stillingen kan udføres fra 5 sekunder til 5 minutter.

Du kommer ud af stillingen ved at bøje knæene og sætte de bøjede knæ på panden, hvorefter du langsomt sænker ryggen i en glidende bevægelse og til sidst sænker benene.

Virkning

Sænker trykket i bughulen hvorved blodgennemstrømningen gennem organerne i bughulen bedres. Strækker og afspænder nakkemusklerne. En god øvelse at udføre hvis man oplever, at nogen eller noget hænger på nakken af en.

næste side


kroppens-energier.dk • Forfatter: Benthe Ploug • Tegninger: Lisbeth Frimer