Efter den afsatte tid skal du lave et sammendrag af hele listen. Noter undervejs hvordan du har det, både under udførelsen af en af opgaverne, og når du er færdig med en af dem. F.eks. hvilke overvejelser du havde, da du skulle udføre punkt 6, hvordan det var at udføre opgaven, og hvordan du havde det bagefter.
Hele listen kan evt. gentages året efter.
Ved ubalanceret energi i hjertechakraet kan følgende fysiske lidelser vise sig: For højt eller for lavt blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, spændinger i brystet, nervøst hjerte, åndedrætsbesvær.
A. Lowen skriver i sine bøger om bioenergetiske kropsteknikker, om forholdet mellem åndedrættet og personlige problemer. Han konkluderer bl.a., at mennesker der skjuler deres følelser for sig selv eller for andre ikke trækker vejret med mellemgulvet, men udelukkende med brystmusklerne, således at de ikke får følelserne fra de tre første chakraer op og fri. Derfor, hævder han, vil øvelser hvor underkroppen er højere end hjertet have gavnlig indflydelse på forløsning af følelsesmæssige blokeringer.
Brystet og hænderne er de kropsdele, der er tilknyttet hjertecentret, hvorfor fysiske øvelser der påvirker bryst og hænder kan harmonisere 4. chakras energier.
kroppens-energier.dk • Forfatter: Benthe Ploug • Tegninger: Lisbeth Frimer