Buen

Læg dig på maven med hagen i gulvet. Bøj benene, og tag fat om anklerne. Kan du ikke nå, så tag fat i buksebenene. Tag dernæst en dyb indånding - efterfulgt af en dyb udånding, og på denne løfter du kroppen, så du kommer op og ligger på maven. Hold stillingen og hold vejret ude i et par sekunder. Sænk så kroppen.

Gentag øvelsen 3 gange. Hvil derefter på den ene kind i 10-30 sekunder.

En vanskelig variation af den samme øvelse kan du udføre, hvis du er i god fysisk form.
Du tager igen fat om anklerne. Hæv kroppen så du hviler på maven, hvorefter du begynder at vippe frem og tilbage fra hofteben til kraveben, så mave og bryst masseres. Vip frem og tilbage således 4-8 gange. Her anvender du almindeligt åndedræt.

Virkning
Du masserer og stimulerer bughulens organer. Bugvæggen strækkes ud og du udøver en kraftig massage af tarme, galdeblære, milt, lever og bugspytkirtel. Øvelsen skal ikke udføres, hvis du har mavesår.

Virkning
Øvelsen påvirker musklernes fleksibilitet. Strammer mavemusklerne og balancerer solar plexus.

næste side


kroppens-energier.dk • Forfatter: Benthe Ploug • Tegninger: Lisbeth Frimer