Fødselsdagsbrevet

Forestil dig at du er 5 år ældre, end du er på nuværende tidspunkt, og at du netop har afsluttet din fødselsdagsfest. Du skal skrive et brev til en meget god ven, hvori du fortæller om dine sidste 5 år. Skriv hvordan du har det, hvor du bor, hvad du arbejder med, og dine evt. børn, om dit parforhold, om dit helbred. Tillad dig selv at ønske alt det bedste og forestil dig, at det er sket for dig.

Hvordan skal et sådan brev lyde?

Bagefter begynder du at planlægge, hvad du skal gøre på nuværende tidspunkt, for at dette liv kan blive en realitet. Hvilke hindringer er der, og hvad skal du gøre for at overvinde disse? Hvad kan du gøre lige nu? Hvad skal du gøre indenfor den næste måned? Indenfor det næste halve år? Indenfor det næste år? Lav en plan og nedskriv denne.

Da energistrømmen i 1. chakra omhandler de basale livsenergier kan den næste øvelse være en hjælp til at få større klarhed over, hvordan du forholder dig til livskraften, om den bruges destruktivt eller konstruktivt:

Synspunkter vedrørende døden

Undersøg og nedskriv hvornår du bruger ordet død.

Nedskriv en liste over, hvor mange måder man kan dræbe på, f.eks. dræbe glæden/freden/dræbe et omdømme/dræbe ønsker/dræbe tillid, osv. Gør listen lang.

Nedskriv en ny liste og find ud af, hvordan du kan fremme de samme ting, f.eks. fremme glæden/fremme freden/ fremme et omdømme/fremme ønsker/fremme tillid - osv.

Slut de følgende 2 sætninger af:
Jeg ville dø, hvis ...
Jeg ville dræbe mig selv, hvis ...
Find gerne flere eksempler selv.

Da vores krop altid vil fortælle os, om vi lever i balance, kan vi, ved at fokusere på denne iagttage de meddelelser, kroppen giver os. Fysiske ubalancer, der er tilknyttet 1. chakra, kan f.eks. være: problemer med vores fordøjelse, konkret som i overført betydning, dvs. evnen til at fordøje indtryk og følelser. Det kan også være problemer med anus, hæmorider, med afføring.

Lidelser som iskias, nedsat cirkulation i ben og fødder, åreknuder samt blodproblemer er også tilknyttet 1. chakra. Da ubalance altid vil skyldes, at energi ikke flyder frit, at energien er bundet, kan man frigøre denne bundne energi ved f.eks. at arbejde med nogle af de følgende fysiske øvelser:

næste side


kroppens-energier.dk • Forfatter: Benthe Ploug • Tegninger: Lisbeth Frimer